Mogenstrup Seniorklub

Foreningens formål er at skabe aktiviteter for ældre i Mogenstrup og omegn.

Når man er kommet "i den modne alder". Børnene er måske "fløjet fra reden" og det kan være at man gerne ville mødes med andre i samme situation - ja så melder man sig ind i seniorklubben i Mogenstrup.

Der holdes mandagstræf hver mandag eftermiddag.
Nogle spiller kort og andre hygger sig med forskelligt håndarbejde.
Formålet er socialt samvær.

Hver mandag og torsdag formiddag spilles der petanque på banerne på Ole Jensensvej. Banerne har de mål, der kræves ved stævner.
Om vinteren spilles der bob i klublokalet.

Kontakt os gerne, hvis du ønsker at spille bob eller petanque på andre tidspunkter.

I sommerhalvåret arrangeres der gåture ud i naturen hver anden torsdag aften. Vi finder nye stier hver gang eller genbruger nogle af dem vi har prøvet før. - Alle har en kaffekurv med. Der sluttes af med hyggesnak over kaffen i det fri, hvis vejret tillader det, ellers i klublokalet. - Mange møder op blot for samværets skyld.

En eller to gange om året tager seniorklubben på udflugt. Vi har typisk fået et tilskud til en bustur, men ellers brugt vore private biler for at køre til en eller anden seværdighed.